Kølemad

Hvis du vælger kølemad, bestemmer du selv hvornår du vil spise, og du behøver ikke være hjemme for at modtage mad hver dag. Kølemaden leveres én gang ugentligt mellem kl. 8.00 og 16.00

Kølemaden er produceret under strenge hygiejniske krav. Maden er vakuum-pakket med lavt iltindhold, hvilket forhindrer bakterievækst, og derefter hurtigt nedkølet, hvorefter den konstant holdes på køl.
Det er vigtigt, at du er hjemme til at modtage maden, eller at du laver en aftale med køkkenet om leveringen.
Chaufføren vil være behjælpelig med at sætte maden i køleskab samt at kontrollere køleskabstemperaturen. Maden leveres kold og skal opbevares i køleskab ved max 5°. Frysning anbefales ikke.
 
Levering med eller uden valg
Du har mulighed for selv at vælge retterne ud fra vores menutilbud. Første gang du skal bestille mad, vil du modtage en skriftlig vejledning i, hvordan du udfylder bestillingsskemaet.
Hvis du vælger at få leveret maden efter Køkkenets menuplan, vil retterne blive leveret i den rækkefølge, som ses i menu-planen. De 7 første retter er til ugens 7 dage. Spise-ugen starter altid med en lørdag.

Vejledning i tilberedning af kølemad